Buhurt

Måske den bedste sport i verden

Buhurt er en meget unik sport. Hvis du ikke har set noget lignende før, kan du forestille dig din ynglings middelalderfilm, tage den mest voldsomme kampscene, og nu placere dig selv midt i den. Udøverne kæmper i fuldt udstyr, baseret på historiske kilder fra år 1000-1500, men optimeret i forhold til sikkerhed og sport. De slår hinanden med rigtige våben, lavet i stål, med en vægt op imod to kilo.

Med andre ord; dette er ikke en leg, men en kampsport for fulde udblæsning. Sporten bliver dyrket af mange demografiske og fysiske lag, men toppen er klart domineret, af atletiske udøvere, som ofrer rigtig meget tid på træning.

Sporten stammer fra Rusland 2008, her dyrkede de historiske genopførsler, men traditionen tro, eskalerede de legen. Det resulterede i et hav af skader, og som et resultat af dette, indførte man regler for kampene og standarder for udstyr. Den dag i dag, er sporten langt mere organiseret, og der findes to store internationale paraplyorganisationer. Det typiske konkurrenceformat, er turneringer i disciplinen 5v5.

Her dyster to hold af otte kæmpere i en bedst ud af tre, med fem kæmpere på banen ad gangen. Banen er afgrænset af en massiv ræling, og en stor del af teknikken i sporten, er at kunne udnytte denne effektivt.

Derudover findes der en liga, hvor hold får point baseret på deres placering i gyldige turneringer. Ligaen kulminerer så i et mesterskab imellem de højest rangerede hold i verdenen.